Peder Madsens gang - samlet analyse af beboerne og de mennesker, som opholdt sig i gaden

I det følgende vil vi lave en analyse af beboerne og de folk som kom i Peder Madsens gang. Peder Madsens gang var en gammel smal gyde i København. Under den begyndende industrialisering, omkring 1870, lå 17 ejendomme i gaden, og disse husede tilsammen ca. 700 mennesker. Boligerne var mørke, fugtige, skumle og ildelugtende.

I analysen inddrages kilderne ”10. Fortegnelse over antal beboere” og ”16. Lidt om Kjøbenhavns Logihuse”, som begge findes på siden: http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/1870/elendigheden.html .

I Peder Madsens gang var de fleste mennesker i alderen 30 og opefter. Dette kan ses af tabellen fra kilden ”10. Fortegnelse over antal beboere”, som er en fortegnelse over beboerne i gaden i 1868. Kilden er samtidig og fungerer både som en levnslutning og beretningsslutning. Den må siges at være pålidelig, idet den er lavet af politiet, og blot beretter om folkenes alder og status. I kilden kan vi se, at i forhusene boede gadens bedst stillede folk, såsom barberer og butiksindehavere, mens gadens fattigste folk boede i baghusene og på de øvre etager, hvor forholdene ikke var lige så gode. Ud over at der i gaden var boliger, som havde til formål at huse så mange mennesker, som muligt, fandtes der også værtshuse. Et af dem fungerede som logihus, dvs. at det var indrettet med senge, således at værtshusets gæster kunne betale sig til at sove der. Nogle af gadens beboere stillede dog også mod betaling, senge til rådighed for gæster. I kilden, kan man da også se, at flere af dem blev betegnet som logerende, hvilket vil sige, at de betalte sig fra at sove i gaden, men egentlig ikke boede der. Dette viser bl.a., at de folk som boede i gaden var villige til at have fremmede folk boende, for at tjene lidt ekstra penge.

At menneskerne boede så tæt og i så ringe boliger, og at de var villige til at have fremmede folk boende for en ekstra skilling viser, at de var fattige. I kilden "16. Lidt om Kjøbenhavns logihuse", kan man da også se at de folk, som opholdt sig i gaden var fattige. Der står nemlig: "Der gives i Kjøbenhavn et Slags Hoteller, som (…) ikke have deres væsentlige Søgninger fra Tilreisende, men fra Byens egne Folk, nemlig den Vagabonder, eller dog saadanne Personer, der ikke have Stadighed nok til at tage sig et fast Logis, eller ikke have de fornødne Contanter til at betale Logispenge forud for en Uge". Dette citat viser, at de folk som opholdt sig i logihusene var vagabonder, eller folk, som ikke havde penge nok til at opholde sig andre steder, altså fattige folk. Den nævnte kilde er et uddrag fra et samtidigt tidsskrift. Den kan også både fungere som levnslutning og beretningsslutning. Nogle citater som også stammer fra kilde 16 er følgende: "Disse Huse tillade sig den billige Luxus at føre meget straalende og anseelige Navne (...) men dermed er Luxusen ogsaa udtømt", samt: "Kun naar der blev vasket Lagener - hvilket efter disses Udseende at dømme gik grumme sjeldent paa...". Disse citater viser, at de folk, som opholdt sig i gaden ingen luksus havde overhovedet, men nøjedes med det mest basale, altså, at de var fattige.

Noget som også beskriver menneskerne i gaden og logihuset er at de var småkriminelle. Dette kan man se af følgende citat fra kilde 16: "... man i Logishusene træffer saare Mange, der besidde den fysiske Eiendommelighed at have noget længere Fingre, end man i Almindelighed sætter Pris paa". Det viser nemlig, at nogle af menneskerne havde for lange fingre, altså at de stjal. Man kan også se det i følgende citat: ”Men Hovedgrunden til Bekjendtskabet (red: mellem politiet og beboerne i Peder Madsens gang) er dog, at de fleste af Beboerne stadig vandre frem og tilbage imellem Logihuset og Ladegaarden, og under denne Vandring benytte Politikammeret som Mellemstation”. Dette citat fortæller nemlig, at folkene, som boede i gaden, jævnligt var i fængsel – politikammeret. Desuden sloges og drak mange af menneskerne i gaden en hel del. Dette viser citaterne: "... bestræbe sig iøvrigt for saa vidt muligt at faae Dagens Fortjeneste (...) omsat i Vaade Varer...", og: "I Baggrunden er En ifærd med at faae Prygl, en Begivenhed, der imidlertid betragtes som i den Grad dagligdags og triviel...". Disse citater viser nemlig, at slåskampe var meget almindeligt, og at mange mennesker brugte mange af deres penge på alkohol.

De vi altså kan sige om menneskerne som boede og opholdt sig i Peder Madsens gang i begyndelsen af industrialiseringen er, at de var fattige og forholdsvis gamle. Nogle af dem var desuden småkriminelle og drak og sloges en hel del.