Min opfattelse af forholdene i Peder Madsens gang er, at de var meget elendige. Peder Madsens gang var en meget smal gyde, kun ca. 3-4 meter bred. Den var meget tætbebygget og blandt boliger og værtshuse lå også bordeller og kostalle. Husene i gade var i gennemsnit 3-4 etager høje, og sammen med det at de lå så tæt, har dette gjort gaden meget mørk og skummel. Der var ingen kloakering i gaden, så spildevandet flød i rendestene, skraldet blev bare kastet i gaden, og sammen med kostallene har dette givet en meget dårlig og bakteriefyldt hygiejne. Beboerne led da også under det, idet 80 % blev konstateret syge hvert år, mens to tredjedele af børnene døde inden de fyldte fire. Tyfus var en meget udbredt sygdom i gaden, og en koleraepedemi satte også sit spor blandt gadens befolkning.
Beboerne og de folk som kom i gaden var meget fattige, og flere af dem måtte sove i logihuse, fordi de ikke havde råd til andet. Desuden var en del af dem småkriminelle, idet de stjal en smule. Mange af dem drak en hel del, og det var heller ikke ualmindeligt at folk i gaden sloges. Som nævnt lå der bordeller i gaden, ca. 7 stk., og der boede også ca. 30 prostituerede i gaden. Det var lovligt at være prostitueret, så længe de var registrerede hos myndighederne og lod sig tjekke for kønssygdomme med jævne mellemrum. Dog anså man det lidt senere som et problem, at de prostituerede boede bland børnene, som derfor ikke kunne undgå at møde dem. Man ville derfor stoppe prositutionen, og der blev lavet en lov, som indebar, at de prostituerede ikke måtte bo i gaden længere, og at folk som lod dem bo hos sig, ville blive straffet.
På grund af de meget elendige forhold i gaden, blev denne betragtet som slum og elendighed, og den ødelagde derfor billedet af København, som man gerne ville have skulle betragtes som en moderne og ekslusiv by. Desuden var den hygiejniske forhold som nævnt aldeles dårlige, og dette medførte sygdom og død. Man besluttede derfor, at disse forhold skulle forbedres, og man ville derfor give gaden en "luftfornyelse". Dette skulle oprindeligt ske ved at udvide gaden. Udvidelsen var dog for omkostende, og hele gaden blev derfor revet ned omkring 1870 i stedet for.
Forholdene var altså rigtig elendige, men det indtryk jeg har fået af gaden stemmer dog meget godt overens med det indtryk jeg har af resten af Københavns fattige områder på den tid, idet også de andre fattige områder var præget af fx dårlige hygiejniske forhold og sygdom. Det lader dog til, at forholdene i Peder Madsens gang har været endnu dårligere end andre steder.
søndag den 2. maj 2010
mandag den 26. april 2010
Peder Madsens gang - samlet analyse af beboerne og de mennesker, som opholdt sig i gaden
I det følgende vil vi lave en analyse af beboerne og de folk som kom i Peder Madsens gang. Peder Madsens gang var en gammel smal gyde i København. Under den begyndende industrialisering, omkring 1870, lå 17 ejendomme i gaden, og disse husede tilsammen ca. 700 mennesker. Boligerne var mørke, fugtige, skumle og ildelugtende.
I analysen inddrages kilderne ”10. Fortegnelse over antal beboere” og ”16. Lidt om Kjøbenhavns Logihuse”, som begge findes på siden: http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/1870/elendigheden.html .
I Peder Madsens gang var de fleste mennesker i alderen 30 og opefter. Dette kan ses af tabellen fra kilden ”10. Fortegnelse over antal beboere”, som er en fortegnelse over beboerne i gaden i 1868. Kilden er samtidig og fungerer både som en levnslutning og beretningsslutning. Den må siges at være pålidelig, idet den er lavet af politiet, og blot beretter om folkenes alder og status. I kilden kan vi se, at i forhusene boede gadens bedst stillede folk, såsom barberer og butiksindehavere, mens gadens fattigste folk boede i baghusene og på de øvre etager, hvor forholdene ikke var lige så gode. Ud over at der i gaden var boliger, som havde til formål at huse så mange mennesker, som muligt, fandtes der også værtshuse. Et af dem fungerede som logihus, dvs. at det var indrettet med senge, således at værtshusets gæster kunne betale sig til at sove der. Nogle af gadens beboere stillede dog også mod betaling, senge til rådighed for gæster. I kilden, kan man da også se, at flere af dem blev betegnet som logerende, hvilket vil sige, at de betalte sig fra at sove i gaden, men egentlig ikke boede der. Dette viser bl.a., at de folk som boede i gaden var villige til at have fremmede folk boende, for at tjene lidt ekstra penge.
At menneskerne boede så tæt og i så ringe boliger, og at de var villige til at have fremmede folk boende for en ekstra skilling viser, at de var fattige. I kilden "16. Lidt om Kjøbenhavns logihuse", kan man da også se at de folk, som opholdt sig i gaden var fattige. Der står nemlig: "Der gives i Kjøbenhavn et Slags Hoteller, som (…) ikke have deres væsentlige Søgninger fra Tilreisende, men fra Byens egne Folk, nemlig den Vagabonder, eller dog saadanne Personer, der ikke have Stadighed nok til at tage sig et fast Logis, eller ikke have de fornødne Contanter til at betale Logispenge forud for en Uge". Dette citat viser, at de folk som opholdt sig i logihusene var vagabonder, eller folk, som ikke havde penge nok til at opholde sig andre steder, altså fattige folk. Den nævnte kilde er et uddrag fra et samtidigt tidsskrift. Den kan også både fungere som levnslutning og beretningsslutning. Nogle citater som også stammer fra kilde 16 er følgende: "Disse Huse tillade sig den billige Luxus at føre meget straalende og anseelige Navne (...) men dermed er Luxusen ogsaa udtømt", samt: "Kun naar der blev vasket Lagener - hvilket efter disses Udseende at dømme gik grumme sjeldent paa...". Disse citater viser, at de folk, som opholdt sig i gaden ingen luksus havde overhovedet, men nøjedes med det mest basale, altså, at de var fattige.
Noget som også beskriver menneskerne i gaden og logihuset er at de var småkriminelle. Dette kan man se af følgende citat fra kilde 16: "... man i Logishusene træffer saare Mange, der besidde den fysiske Eiendommelighed at have noget længere Fingre, end man i Almindelighed sætter Pris paa". Det viser nemlig, at nogle af menneskerne havde for lange fingre, altså at de stjal. Man kan også se det i følgende citat: ”Men Hovedgrunden til Bekjendtskabet (red: mellem politiet og beboerne i Peder Madsens gang) er dog, at de fleste af Beboerne stadig vandre frem og tilbage imellem Logihuset og Ladegaarden, og under denne Vandring benytte Politikammeret som Mellemstation”. Dette citat fortæller nemlig, at folkene, som boede i gaden, jævnligt var i fængsel – politikammeret. Desuden sloges og drak mange af menneskerne i gaden en hel del. Dette viser citaterne: "... bestræbe sig iøvrigt for saa vidt muligt at faae Dagens Fortjeneste (...) omsat i Vaade Varer...", og: "I Baggrunden er En ifærd med at faae Prygl, en Begivenhed, der imidlertid betragtes som i den Grad dagligdags og triviel...". Disse citater viser nemlig, at slåskampe var meget almindeligt, og at mange mennesker brugte mange af deres penge på alkohol.
De vi altså kan sige om menneskerne som boede og opholdt sig i Peder Madsens gang i begyndelsen af industrialiseringen er, at de var fattige og forholdsvis gamle. Nogle af dem var desuden småkriminelle og drak og sloges en hel del.
I analysen inddrages kilderne ”10. Fortegnelse over antal beboere” og ”16. Lidt om Kjøbenhavns Logihuse”, som begge findes på siden: http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/1870/elendigheden.html .
I Peder Madsens gang var de fleste mennesker i alderen 30 og opefter. Dette kan ses af tabellen fra kilden ”10. Fortegnelse over antal beboere”, som er en fortegnelse over beboerne i gaden i 1868. Kilden er samtidig og fungerer både som en levnslutning og beretningsslutning. Den må siges at være pålidelig, idet den er lavet af politiet, og blot beretter om folkenes alder og status. I kilden kan vi se, at i forhusene boede gadens bedst stillede folk, såsom barberer og butiksindehavere, mens gadens fattigste folk boede i baghusene og på de øvre etager, hvor forholdene ikke var lige så gode. Ud over at der i gaden var boliger, som havde til formål at huse så mange mennesker, som muligt, fandtes der også værtshuse. Et af dem fungerede som logihus, dvs. at det var indrettet med senge, således at værtshusets gæster kunne betale sig til at sove der. Nogle af gadens beboere stillede dog også mod betaling, senge til rådighed for gæster. I kilden, kan man da også se, at flere af dem blev betegnet som logerende, hvilket vil sige, at de betalte sig fra at sove i gaden, men egentlig ikke boede der. Dette viser bl.a., at de folk som boede i gaden var villige til at have fremmede folk boende, for at tjene lidt ekstra penge.
At menneskerne boede så tæt og i så ringe boliger, og at de var villige til at have fremmede folk boende for en ekstra skilling viser, at de var fattige. I kilden "16. Lidt om Kjøbenhavns logihuse", kan man da også se at de folk, som opholdt sig i gaden var fattige. Der står nemlig: "Der gives i Kjøbenhavn et Slags Hoteller, som (…) ikke have deres væsentlige Søgninger fra Tilreisende, men fra Byens egne Folk, nemlig den Vagabonder, eller dog saadanne Personer, der ikke have Stadighed nok til at tage sig et fast Logis, eller ikke have de fornødne Contanter til at betale Logispenge forud for en Uge". Dette citat viser, at de folk som opholdt sig i logihusene var vagabonder, eller folk, som ikke havde penge nok til at opholde sig andre steder, altså fattige folk. Den nævnte kilde er et uddrag fra et samtidigt tidsskrift. Den kan også både fungere som levnslutning og beretningsslutning. Nogle citater som også stammer fra kilde 16 er følgende: "Disse Huse tillade sig den billige Luxus at føre meget straalende og anseelige Navne (...) men dermed er Luxusen ogsaa udtømt", samt: "Kun naar der blev vasket Lagener - hvilket efter disses Udseende at dømme gik grumme sjeldent paa...". Disse citater viser, at de folk, som opholdt sig i gaden ingen luksus havde overhovedet, men nøjedes med det mest basale, altså, at de var fattige.
Noget som også beskriver menneskerne i gaden og logihuset er at de var småkriminelle. Dette kan man se af følgende citat fra kilde 16: "... man i Logishusene træffer saare Mange, der besidde den fysiske Eiendommelighed at have noget længere Fingre, end man i Almindelighed sætter Pris paa". Det viser nemlig, at nogle af menneskerne havde for lange fingre, altså at de stjal. Man kan også se det i følgende citat: ”Men Hovedgrunden til Bekjendtskabet (red: mellem politiet og beboerne i Peder Madsens gang) er dog, at de fleste af Beboerne stadig vandre frem og tilbage imellem Logihuset og Ladegaarden, og under denne Vandring benytte Politikammeret som Mellemstation”. Dette citat fortæller nemlig, at folkene, som boede i gaden, jævnligt var i fængsel – politikammeret. Desuden sloges og drak mange af menneskerne i gaden en hel del. Dette viser citaterne: "... bestræbe sig iøvrigt for saa vidt muligt at faae Dagens Fortjeneste (...) omsat i Vaade Varer...", og: "I Baggrunden er En ifærd med at faae Prygl, en Begivenhed, der imidlertid betragtes som i den Grad dagligdags og triviel...". Disse citater viser nemlig, at slåskampe var meget almindeligt, og at mange mennesker brugte mange af deres penge på alkohol.
De vi altså kan sige om menneskerne som boede og opholdt sig i Peder Madsens gang i begyndelsen af industrialiseringen er, at de var fattige og forholdsvis gamle. Nogle af dem var desuden småkriminelle og drak og sloges en hel del.
onsdag den 24. marts 2010
Arbejderbevægelsen
I dette indlæg vil jeg prøve at besvare spørgsmålet om, hvorfor det kom til "Slaget på Fælleden" d. 5/5-1872, mellem arbejderne og de borgerlige, ud fra kilden "Maalet er fuldt!" af Louis Pio.
Louis Pio (formand for den danske afdeling af organisationen "Socialistisk Internationale") havde i skriftet "Socialistiske Blade" i 1871 argumenteret for, at arbejderne skulle frigøre sig fra de borgerlige ledere og organiserer sig selvstændigt. På et stort arbejdermøde d. 15/10-1871 blev Socialdemokratiet stiftet som en enhedsorganisation af faglige sektioner og et politisk parti. Også murerne havde taget Pios opfordring op og havde samlet sig i en bevægelse, hvor de bl.a. havde strejket mod den ekstra time de arbejdede hver dag, i forhold til andre arbejdere. I solidaritet med murernes strejke over deres arbejdsforhold indkaldte Pio til et møde for arbejdere søndag d. 5/5-1872 på Københavns Nørre Fælled. Indkaldelsen var ledsaget af artiklen "Maalet er fuldt!". Politiet forbød mødet og Pio blev sammen med de to andre ledere af bevægelsen, Harald Brix og Paul Geleff, arresteret. Arbejderne valgte at holde mødet alligevel, men politi og militær angreb de fremmødte, og det endte med flere hundrede sårede mennesker. Det er det man kalder "Slaget på Fælleden".
I artiklen "Maalet er fuldt!" skriver Louis Pio: "Og hvor ypperligt forstaar vore Modstandere ikke at enes, (...) alle føler de, at nu gælder det at kvæle Frihedsspiren...". Dette citat fortæller, at ud fra Pios synsvinkel, ville arbejdernes modstandere, altså de borgerlige, kvæle frihedsspiren, dvs. forhindre arbejderne i at være frie, og samle sig i organisationer. Et andet citat fra artiklen er: "Denne Lejlighed burde gribes, sagde de [magthaverne], for ret at vise Arbejderen, hvor afhængig han er af Kapitalens Naade og Barmhjertighed...". Dette citat viser, at ifølge Pio, synes magthaverne, altså de borgerlige, at arbejder er og skal fortsætte med at være afhængige af kapitalisterne. Altså vil de ikke give arbejderne ret til at frigøre sig fra dem.
Fra arbejdernes synsvinkel skriver Pio i samme artikel: "Skal vi taale, at vore Fjender maaske for flere Aar stanser vor Fremgang? Nej, det kan Københavns Arbejdere ikke være bekendt!". Dette citat viser, at Pio synes, at arbejderne skal forhindre deres fjender i at standse arbejdernes fremgang, altså deres mulighed for at samle sig og kæmpe for mere frihed. Desuden skriver han: "samlede i tusindvis vil vi stille vore Fordringer og love hverandre at staa Last og Brast indtil Sejren er vor!". Dette citat fortæller, at Pio mener, at hvis arbejderne samler sig i fællesskaber og organisationer, kan de nå langt i kampen for frihed. Og de er villige til at kæmpe denne kamp, således at de kan frigøre sig.
Ifølge Pio ville arbejderne altså holde mødet den 5/5-1872, fordi de gerne ville organisere sig og frigøre sig fra de borgerlige, kapitalisterne og magthaverne. De borgerlige ønskede dog ikke denne frigørelse, og ville prøve at stoppe den, og få arbejderne til fortsat at være afhængige af dem. Det er derfor rimeligt at antage, at dette var grunden til, at de forbød arbejdernes møde. Pio havde dog erklæret, at arbejderne var villige til at kæmpe for deres sag, og det er derfor ikke urimeligt at antage, at dette var grunden til, at mange af dem på trods af forbudet og arrestationen valgte at møde op til mødet alligevel. Dette trods af forbudet gjorde dog som sagt, at politi og militær, altså en del af arbejdernes fjender, angreb de fremmødte, og det var altså som sagt sådan det endte i "Slaget på Fælleden".
Kort sagt, kan man altså sige, at det kom til "Slaget på Fælleden", fordi det ifølge Pio var sådan, at arbejderne ville kæmpe for deres frigørelse, og derfor, på trods af et forbud, mødte frem til mødet, som de borgerlige havde forbudt, fordi de ikke ville have, at arbejderne skulle have denne frigørelse.
Kilden "Maalet er fuldt!", er skrevet af Louis Pio. Den må siges at være pålidelig med henblik på Pios tanker, altså at det er pålideligt, at han har følt det som han skriver. Men i og med, at den kun er skrevet af ham, som var stærkt imod de borgerlige, og stærkt for arbejderne, kan den nemt være farvet. Det er således ikke sikkert, at den del, som beskriver hvad de borgerlige mener, er pålidelig, forstået på den måde, at det ikke er til at vide, om de borgerlige har tænkt sådan, eller om det bare er noget Pio siger. Det er heller ikke sikkert, at den del, som beskriver arbejdernes tanker, er fuldstændig pålidelig. Det er det ikke, fordi man ikke ved, om alle arbejderne har tænkt sådan, eller om det kun er Pio.
Vil du se hele kilden, "Maalet er fuldt!", kan du gå ind på hjemmesiden: www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/
Louis Pio (formand for den danske afdeling af organisationen "Socialistisk Internationale") havde i skriftet "Socialistiske Blade" i 1871 argumenteret for, at arbejderne skulle frigøre sig fra de borgerlige ledere og organiserer sig selvstændigt. På et stort arbejdermøde d. 15/10-1871 blev Socialdemokratiet stiftet som en enhedsorganisation af faglige sektioner og et politisk parti. Også murerne havde taget Pios opfordring op og havde samlet sig i en bevægelse, hvor de bl.a. havde strejket mod den ekstra time de arbejdede hver dag, i forhold til andre arbejdere. I solidaritet med murernes strejke over deres arbejdsforhold indkaldte Pio til et møde for arbejdere søndag d. 5/5-1872 på Københavns Nørre Fælled. Indkaldelsen var ledsaget af artiklen "Maalet er fuldt!". Politiet forbød mødet og Pio blev sammen med de to andre ledere af bevægelsen, Harald Brix og Paul Geleff, arresteret. Arbejderne valgte at holde mødet alligevel, men politi og militær angreb de fremmødte, og det endte med flere hundrede sårede mennesker. Det er det man kalder "Slaget på Fælleden".
I artiklen "Maalet er fuldt!" skriver Louis Pio: "Og hvor ypperligt forstaar vore Modstandere ikke at enes, (...) alle føler de, at nu gælder det at kvæle Frihedsspiren...". Dette citat fortæller, at ud fra Pios synsvinkel, ville arbejdernes modstandere, altså de borgerlige, kvæle frihedsspiren, dvs. forhindre arbejderne i at være frie, og samle sig i organisationer. Et andet citat fra artiklen er: "Denne Lejlighed burde gribes, sagde de [magthaverne], for ret at vise Arbejderen, hvor afhængig han er af Kapitalens Naade og Barmhjertighed...". Dette citat viser, at ifølge Pio, synes magthaverne, altså de borgerlige, at arbejder er og skal fortsætte med at være afhængige af kapitalisterne. Altså vil de ikke give arbejderne ret til at frigøre sig fra dem.
Fra arbejdernes synsvinkel skriver Pio i samme artikel: "Skal vi taale, at vore Fjender maaske for flere Aar stanser vor Fremgang? Nej, det kan Københavns Arbejdere ikke være bekendt!". Dette citat viser, at Pio synes, at arbejderne skal forhindre deres fjender i at standse arbejdernes fremgang, altså deres mulighed for at samle sig og kæmpe for mere frihed. Desuden skriver han: "samlede i tusindvis vil vi stille vore Fordringer og love hverandre at staa Last og Brast indtil Sejren er vor!". Dette citat fortæller, at Pio mener, at hvis arbejderne samler sig i fællesskaber og organisationer, kan de nå langt i kampen for frihed. Og de er villige til at kæmpe denne kamp, således at de kan frigøre sig.
Ifølge Pio ville arbejderne altså holde mødet den 5/5-1872, fordi de gerne ville organisere sig og frigøre sig fra de borgerlige, kapitalisterne og magthaverne. De borgerlige ønskede dog ikke denne frigørelse, og ville prøve at stoppe den, og få arbejderne til fortsat at være afhængige af dem. Det er derfor rimeligt at antage, at dette var grunden til, at de forbød arbejdernes møde. Pio havde dog erklæret, at arbejderne var villige til at kæmpe for deres sag, og det er derfor ikke urimeligt at antage, at dette var grunden til, at mange af dem på trods af forbudet og arrestationen valgte at møde op til mødet alligevel. Dette trods af forbudet gjorde dog som sagt, at politi og militær, altså en del af arbejdernes fjender, angreb de fremmødte, og det var altså som sagt sådan det endte i "Slaget på Fælleden".
Kort sagt, kan man altså sige, at det kom til "Slaget på Fælleden", fordi det ifølge Pio var sådan, at arbejderne ville kæmpe for deres frigørelse, og derfor, på trods af et forbud, mødte frem til mødet, som de borgerlige havde forbudt, fordi de ikke ville have, at arbejderne skulle have denne frigørelse.
Kilden "Maalet er fuldt!", er skrevet af Louis Pio. Den må siges at være pålidelig med henblik på Pios tanker, altså at det er pålideligt, at han har følt det som han skriver. Men i og med, at den kun er skrevet af ham, som var stærkt imod de borgerlige, og stærkt for arbejderne, kan den nemt være farvet. Det er således ikke sikkert, at den del, som beskriver hvad de borgerlige mener, er pålidelig, forstået på den måde, at det ikke er til at vide, om de borgerlige har tænkt sådan, eller om det bare er noget Pio siger. Det er heller ikke sikkert, at den del, som beskriver arbejdernes tanker, er fuldstændig pålidelig. Det er det ikke, fordi man ikke ved, om alle arbejderne har tænkt sådan, eller om det kun er Pio.
Vil du se hele kilden, "Maalet er fuldt!", kan du gå ind på hjemmesiden: www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/
tirsdag den 23. marts 2010
mandag den 22. marts 2010
Synopsis
I dette indlæg har jeg skrevet et udkast til en synopsis omkring Gamle Carlsbergs etablering og fremgang.
Problemformulering:
Hvorfor fik Gamle Carlsberg så meget fremgang gennem industrialiseringen?
Problemstilling 1: Hvilken betydning havde den teknologiske udvikling i samtiden for bryggeriets udvikling?
I tiden for bryggeriets store udvikling, fandt flere teknologiske fremskridt sted. Som det første bryggeri i Danmark fik Carlsberg i 1847 sin første dampmaskine, efterfulgt af flere dampmaskiner senere. De blev anbragt flere forskellige stedet i bryggeriet, og havde flere forskellige funktioner. Bl.a. sørgede de for luftstrømmen i malteriet, var energikilde for malteriets vandpumper og drev kornmagasinets transport af byg fra etage til etage. De drev også maltmøllen og pumpesystemet i bryghuset. Pga. dampmaskinen, kunne den manuelle mæskeproces afløses af en mekanisk mæskemaskine, hvilket gjorde, at mæskningen ikke krævede slet så meget menneskelig arbejdskraft. Man kunne derfor lave delehold blandt arbejderne, og på den måde brygge både om dagen og om natten mod førhen kun om dagen. Derudover fulgte andre teknologiske ting efter, fx kuldemaskiner til afkøling af gæring og lagring samt generatorer til elektrisk belysning.
Den teknologiske udvikling, især dampmaskinen, har altså haft stor betydning for Carlsbergs udvikling som bryggeri, idet den bl.a. gjorde det muligt at producere mere og hurtigere.
Problemstilling 2: Hvilken betydning havde den videnskabelige forskning i samtiden for bryggeriets udvikling?
J.C. Jacobsen havde gennem rejser og forsøg med ølfremstilling fundet frem til at producere en god øl, nemlig den bajerske øl, produceret med gær, som var hentet hjem fra udlandet. Carlsberg dvælede dog ikke blot i den glimrende øl, de allerede havde. De fortsatte nemlig med at udvikle, idet forskning og produktudvikling blev en ting de gik op i, fordi J.C. Jacobsen mente, at grundvidenskabelig forståelse og målrettet forskningsindsats skulle danne baggrund for og forbedre virksomhedens praktiske metoder. I 1871 blev der da også oprettet et driftslaboratorium og i 1875 blev et forskningslaboratorium oprettet. Disse skulle bl.a. danne grundlag for det kemiske grundlag for ølfremstillingen i samspil med den praktiske produktion. Der blev da også allerede i 1883 gjort store fremskridt i forskningen, idet professoren Emil Chr. Hansen udviklede en metode til rendyrkning af ølgær.
Den videnskabelige forskning har altså også betydet meget for Carlsberg, idet den har hjulpet dem i udviklingen af deres øl, som var og stadig er meget populær.
Problemstilling 3: Hvilke andre faktorer har spillet en rolle i bryggeriets udvikling?
Flere andre ting har også haft betydning for Carlsbergs udvikling som bryggeri. J.C. Jacobsens opdragelse, hvor naturvidenskabelig undervisning spillede en forholdsvis stor rolle, kan have haft en betydning for hans syn på den videnskabelige forskning som en vigtig del af ølproduktionen. Desuden har J.C. Jacobsens kærlighed og engagement til ølproduktionen også betydet en del, fordi det har gjort, at han var ivrig efter at udvikle og forbedre bryggeriet. Den strenge disciplin arbejderne arbejdede under, har også spillet en rolle, fordi det, at de fx arbejdede rigtig meget har gjort, at der blev produceret meget. Og det at de fx skulle betale en slags bøder, hvis de brød reglementet, kan have gjort, at de ikke ville overtræde reglerne, og dermed kunne fokusere mere på arbejdet. Tilladelsen til at oprette bryggeriet på Valby Bakke har også haft betydning idet, det har gjort det lettere at få adgang til vand til ølproduktionen, og har derfor også været med til at gøre at de kunne producere i et stort omfang. Samtidig kunne de her udvide deres bryggeri, så der var plads til den store produktion.
Alle disse ting, har altså været med til at spille en rolle for Carlsbergs udvikling, og været med til at gøre, at Carlsberg havde så meget fremgang og kunne producere så meget. Men populariteten af Carlsbergs øl har selvfølgelig også haft en stor betydning, for hvis ikke øllen blev solgt, kunne de ikke have haft så stor en produktion.
Konklusion
Skal man samle op på det hele, kan man kort sige, at J.C. Jacobsens engagement og kærlighed til ølfremstillingen, samt hans naturvidenskabelig opdragelse gjorde, at han gerne ville fremstille en god øl, og derfor gik op i den videnskabelige forskning, der som sagt fik en stor betydning for Carlsbergs udvikling og succes. Den gode og populære øl gav bund for en stor produktion, som blev gjort mulig med den teknologiske udvikling i form af dampmaskinen, samt med den strenge disciplin og det at bryggeriet fik lov at ligge på Valby Bakke. Både dampmaskinen og den videnskabelige forskning, samt en del andre ting, har altså gjort, at Gamle Carlsberg bryggeriet fik stor fremgang gennem industrialiseringen.
Problemformulering:
Hvorfor fik Gamle Carlsberg så meget fremgang gennem industrialiseringen?
Problemstilling 1: Hvilken betydning havde den teknologiske udvikling i samtiden for bryggeriets udvikling?
I tiden for bryggeriets store udvikling, fandt flere teknologiske fremskridt sted. Som det første bryggeri i Danmark fik Carlsberg i 1847 sin første dampmaskine, efterfulgt af flere dampmaskiner senere. De blev anbragt flere forskellige stedet i bryggeriet, og havde flere forskellige funktioner. Bl.a. sørgede de for luftstrømmen i malteriet, var energikilde for malteriets vandpumper og drev kornmagasinets transport af byg fra etage til etage. De drev også maltmøllen og pumpesystemet i bryghuset. Pga. dampmaskinen, kunne den manuelle mæskeproces afløses af en mekanisk mæskemaskine, hvilket gjorde, at mæskningen ikke krævede slet så meget menneskelig arbejdskraft. Man kunne derfor lave delehold blandt arbejderne, og på den måde brygge både om dagen og om natten mod førhen kun om dagen. Derudover fulgte andre teknologiske ting efter, fx kuldemaskiner til afkøling af gæring og lagring samt generatorer til elektrisk belysning.
Den teknologiske udvikling, især dampmaskinen, har altså haft stor betydning for Carlsbergs udvikling som bryggeri, idet den bl.a. gjorde det muligt at producere mere og hurtigere.
Problemstilling 2: Hvilken betydning havde den videnskabelige forskning i samtiden for bryggeriets udvikling?
J.C. Jacobsen havde gennem rejser og forsøg med ølfremstilling fundet frem til at producere en god øl, nemlig den bajerske øl, produceret med gær, som var hentet hjem fra udlandet. Carlsberg dvælede dog ikke blot i den glimrende øl, de allerede havde. De fortsatte nemlig med at udvikle, idet forskning og produktudvikling blev en ting de gik op i, fordi J.C. Jacobsen mente, at grundvidenskabelig forståelse og målrettet forskningsindsats skulle danne baggrund for og forbedre virksomhedens praktiske metoder. I 1871 blev der da også oprettet et driftslaboratorium og i 1875 blev et forskningslaboratorium oprettet. Disse skulle bl.a. danne grundlag for det kemiske grundlag for ølfremstillingen i samspil med den praktiske produktion. Der blev da også allerede i 1883 gjort store fremskridt i forskningen, idet professoren Emil Chr. Hansen udviklede en metode til rendyrkning af ølgær.
Den videnskabelige forskning har altså også betydet meget for Carlsberg, idet den har hjulpet dem i udviklingen af deres øl, som var og stadig er meget populær.
Problemstilling 3: Hvilke andre faktorer har spillet en rolle i bryggeriets udvikling?
Flere andre ting har også haft betydning for Carlsbergs udvikling som bryggeri. J.C. Jacobsens opdragelse, hvor naturvidenskabelig undervisning spillede en forholdsvis stor rolle, kan have haft en betydning for hans syn på den videnskabelige forskning som en vigtig del af ølproduktionen. Desuden har J.C. Jacobsens kærlighed og engagement til ølproduktionen også betydet en del, fordi det har gjort, at han var ivrig efter at udvikle og forbedre bryggeriet. Den strenge disciplin arbejderne arbejdede under, har også spillet en rolle, fordi det, at de fx arbejdede rigtig meget har gjort, at der blev produceret meget. Og det at de fx skulle betale en slags bøder, hvis de brød reglementet, kan have gjort, at de ikke ville overtræde reglerne, og dermed kunne fokusere mere på arbejdet. Tilladelsen til at oprette bryggeriet på Valby Bakke har også haft betydning idet, det har gjort det lettere at få adgang til vand til ølproduktionen, og har derfor også været med til at gøre at de kunne producere i et stort omfang. Samtidig kunne de her udvide deres bryggeri, så der var plads til den store produktion.
Alle disse ting, har altså været med til at spille en rolle for Carlsbergs udvikling, og været med til at gøre, at Carlsberg havde så meget fremgang og kunne producere så meget. Men populariteten af Carlsbergs øl har selvfølgelig også haft en stor betydning, for hvis ikke øllen blev solgt, kunne de ikke have haft så stor en produktion.
Konklusion
Skal man samle op på det hele, kan man kort sige, at J.C. Jacobsens engagement og kærlighed til ølfremstillingen, samt hans naturvidenskabelig opdragelse gjorde, at han gerne ville fremstille en god øl, og derfor gik op i den videnskabelige forskning, der som sagt fik en stor betydning for Carlsbergs udvikling og succes. Den gode og populære øl gav bund for en stor produktion, som blev gjort mulig med den teknologiske udvikling i form af dampmaskinen, samt med den strenge disciplin og det at bryggeriet fik lov at ligge på Valby Bakke. Både dampmaskinen og den videnskabelige forskning, samt en del andre ting, har altså gjort, at Gamle Carlsberg bryggeriet fik stor fremgang gennem industrialiseringen.
Hvad fortæller beskrivelsen af Carlsbergs oprettelse og etablering om perioden?
Teksten "Gamle Carlsberg - et stykke bryggerihistorie", som er en beskrivels af Carlsbergs oprettelse og etablering fortæller nogle ting om den periode, hvori oprettelsen og etableringen foregik. Alle citater i det følgende indlæg er taget fra denne tekst.
Industrielt og videnskabeligt fortæller den at der i denne periode kom store fremskridt inden for industrien og videnskaben. Et godt eksempel er dampmaskinen. Pga. fremskridt inden for videnskaben kunne man fremstille en dampmaskine, som fik stor betydning inden for industrien. Dette kan ses ud fra følgende citat fra beskrivelsen: "Den kom til at spille en afgørende rolle for mange industrierhverv..." (s. 5). Dette citat viser netop, at dampmaskinen fik afgørende betydning for industrien. Et andet citat er: "I dampkraftens kølvand fulgte en lang række teknologiske fornyelser" (s. 5). Dette citat viser, at dampmaskinen også fik betydning for den videre udvikling. Den videnskabelige udvikling fik også produktionen i industrierhvervene til at gå hurtigere. Dette kan læses af følgende citat: "Man kunne nu gjøre to Bryg i Døgnet, et om Dagen og et om Natten, mod tidligere kun eet..." (s. 7). Dette citat fortæller nemlig, at dampmaskinen fik ølproduktionen til at gå hurtigere. Beskrivelsen fortæller altså om denne periode, at der kom store videnskabelige gennembrud, som fik betydning og gav fremskridt inden for industrien.
Socialt fortæller teksten, at der i denne periode har været nogle forholdsvis strenge vilkår. Der har været patriarkalsk styreform og meget streng disciplin, i hvert fald på Carlsberg. Dette ses bl.a. af følgende citat, som fortæller om arbejderne på Carlsberg: "Gifte folk antog man ikke på månedsløn. Carlsberg skulle nok selv bestemme, når man giftede sig" (s. 8). Altså måtte man opgive ting som ægteskab, hvis man ville ansættes på månedsløn. Arbejderne fik desuden bøder, hvis de kom for sent hjem om aftenen. Endnu et citat er: "Uden for Arbejdstiden kunne de [Bryggeriernes Folk] modtage Besøg i Borgerstuen, men ikke paa Kamrene..." (s. 9). Dette citat viser, at der også her var disciplin, og ikke ret meget privatliv Arbejderne måtte ikke medbringe deres gøster på værelserne, men måtte kunne være sammen med dem i fællesstuen.
Selv til festlige lejligheder, som et 50 års jubilæum, var der meget streng disciplin. Arbejderne skulle allerede samme nat, som festen var blevet holdt dagen før, fortsætte ølproduktionen. Dog havde de festlige arrangementer flere gange årligt, hvilket viser, at de på trods af den strenge disciplin kunne have det godt med hinanden.
En anden ting teksten dog også fortæller om perioden socialt set er, at der blev gjort forskel på folk: "Der var vistnok varmt til 1. rangklasse, og vi ganske almindelige nøjedes med koldt bord" (s. 15). Det citat viser, at de højest placerede folk fik bedre mad end de lavere placerede folk, og altså at der blev gjort forskel. Socialt fortæller teksten altså om perioden, at der var streng disciplin, og at der blev gjort forskel på folk, men at de alligevel godt kunne have det godt og sjovt sammen.
Industrielt og videnskabeligt fortæller den at der i denne periode kom store fremskridt inden for industrien og videnskaben. Et godt eksempel er dampmaskinen. Pga. fremskridt inden for videnskaben kunne man fremstille en dampmaskine, som fik stor betydning inden for industrien. Dette kan ses ud fra følgende citat fra beskrivelsen: "Den kom til at spille en afgørende rolle for mange industrierhverv..." (s. 5). Dette citat viser netop, at dampmaskinen fik afgørende betydning for industrien. Et andet citat er: "I dampkraftens kølvand fulgte en lang række teknologiske fornyelser" (s. 5). Dette citat viser, at dampmaskinen også fik betydning for den videre udvikling. Den videnskabelige udvikling fik også produktionen i industrierhvervene til at gå hurtigere. Dette kan læses af følgende citat: "Man kunne nu gjøre to Bryg i Døgnet, et om Dagen og et om Natten, mod tidligere kun eet..." (s. 7). Dette citat fortæller nemlig, at dampmaskinen fik ølproduktionen til at gå hurtigere. Beskrivelsen fortæller altså om denne periode, at der kom store videnskabelige gennembrud, som fik betydning og gav fremskridt inden for industrien.
Socialt fortæller teksten, at der i denne periode har været nogle forholdsvis strenge vilkår. Der har været patriarkalsk styreform og meget streng disciplin, i hvert fald på Carlsberg. Dette ses bl.a. af følgende citat, som fortæller om arbejderne på Carlsberg: "Gifte folk antog man ikke på månedsløn. Carlsberg skulle nok selv bestemme, når man giftede sig" (s. 8). Altså måtte man opgive ting som ægteskab, hvis man ville ansættes på månedsløn. Arbejderne fik desuden bøder, hvis de kom for sent hjem om aftenen. Endnu et citat er: "Uden for Arbejdstiden kunne de [Bryggeriernes Folk] modtage Besøg i Borgerstuen, men ikke paa Kamrene..." (s. 9). Dette citat viser, at der også her var disciplin, og ikke ret meget privatliv Arbejderne måtte ikke medbringe deres gøster på værelserne, men måtte kunne være sammen med dem i fællesstuen.
Selv til festlige lejligheder, som et 50 års jubilæum, var der meget streng disciplin. Arbejderne skulle allerede samme nat, som festen var blevet holdt dagen før, fortsætte ølproduktionen. Dog havde de festlige arrangementer flere gange årligt, hvilket viser, at de på trods af den strenge disciplin kunne have det godt med hinanden.
En anden ting teksten dog også fortæller om perioden socialt set er, at der blev gjort forskel på folk: "Der var vistnok varmt til 1. rangklasse, og vi ganske almindelige nøjedes med koldt bord" (s. 15). Det citat viser, at de højest placerede folk fik bedre mad end de lavere placerede folk, og altså at der blev gjort forskel. Socialt fortæller teksten altså om perioden, at der var streng disciplin, og at der blev gjort forskel på folk, men at de alligevel godt kunne have det godt og sjovt sammen.
De centrale aspekter bag Carlsbergs oprettelse i 1847
For at forstå baggrunden for Carlsbergbryggeriets historie, skal man kigge tilbage til slutningen af 1700-tallet. Christen Jacobsen blev født i 1773 i Vendsyssel, men pga. stavnsbåndet kunne han ikke flytte til København før i 1800. Han flyttede så til gengæld, så snart han kunne, og blev i 1801 bryggerknægt på Kongens Bryghus. Han blev gift og fik i 1811 sønnen Jacob Christian Jacobsen. I 1826 købte han bryggergården i Brolæggerstræde på auktion.
I 1835 afgik Christen Jacobsen ved døden, og J. C. Jacobsen måtte overtage driften af bryggergården i Brolæggerstræde som bestyrer for sin mor. Under sin oplæring havde J. C. Jacobsen ikke kun lært at brygge øl. Han havde også lært om de biologiske og kemiske processer, som danner grundlag for ølproduktionen.
I 1835 smagte J. C. Jacobsen for første gang en tysk importeret Hamburg-øl, som han blev forelsket i, og som derfor satte gang i en omfattende aktivitet omkring rejser og forsøg med ølfremstilling. I 1845 lod han, med de militære myndigheders tilladelse, to kældre udgrave i Københavns volde. I 1846 ansøgte han Kongen og de militære myndigheder om tilladelse til at flytte uden for Københavns volde og opføre et nyt bryggeri på Valby Bakke. Denne tilladelse fik han, og den 10. november 1847 foretoges den første brygning på Carlsberg bryggeri. Bryggeriet fik navn efter J. C. Jacobsens søn, Carl, og "bjerget", Valby Bakke, hvor bryggeriet lå.
Samme år fik Carlsberg sin første dampmaskine, og herefter gik produktionen af øl hurtigere. Dampmaskinen fik mange steder stor betydning, og betegnes derfor ofte som symbolet på den industrielle "revolution".
Abonner på:
Opslag (Atom)
