Arbejderbevægelsen

I dette indlæg vil jeg prøve at besvare spørgsmålet om, hvorfor det kom til "Slaget på Fælleden" d. 5/5-1872, mellem arbejderne og de borgerlige, ud fra kilden "Maalet er fuldt!" af Louis Pio.

Louis Pio (formand for den danske afdeling af organisationen "Socialistisk Internationale") havde i skriftet "Socialistiske Blade" i 1871 argumenteret for, at arbejderne skulle frigøre sig fra de borgerlige ledere og organiserer sig selvstændigt. På et stort arbejdermøde d. 15/10-1871 blev Socialdemokratiet stiftet som en enhedsorganisation af faglige sektioner og et politisk parti. Også murerne havde taget Pios opfordring op og havde samlet sig i en bevægelse, hvor de bl.a. havde strejket mod den ekstra time de arbejdede hver dag, i forhold til andre arbejdere. I solidaritet med murernes strejke over deres arbejdsforhold indkaldte Pio til et møde for arbejdere søndag d. 5/5-1872 på Københavns Nørre Fælled. Indkaldelsen var ledsaget af artiklen "Maalet er fuldt!". Politiet forbød mødet og Pio blev sammen med de to andre ledere af bevægelsen, Harald Brix og Paul Geleff, arresteret. Arbejderne valgte at holde mødet alligevel, men politi og militær angreb de fremmødte, og det endte med flere hundrede sårede mennesker. Det er det man kalder "Slaget på Fælleden".

I artiklen "Maalet er fuldt!" skriver Louis Pio: "Og hvor ypperligt forstaar vore Modstandere ikke at enes, (...) alle føler de, at nu gælder det at kvæle Frihedsspiren...". Dette citat fortæller, at ud fra Pios synsvinkel, ville arbejdernes modstandere, altså de borgerlige, kvæle frihedsspiren, dvs. forhindre arbejderne i at være frie, og samle sig i organisationer. Et andet citat fra artiklen er: "Denne Lejlighed burde gribes, sagde de [magthaverne], for ret at vise Arbejderen, hvor afhængig han er af Kapitalens Naade og Barmhjertighed...". Dette citat viser, at ifølge Pio, synes magthaverne, altså de borgerlige, at arbejder er og skal fortsætte med at være afhængige af kapitalisterne. Altså vil de ikke give arbejderne ret til at frigøre sig fra dem.

Fra arbejdernes synsvinkel skriver Pio i samme artikel: "Skal vi taale, at vore Fjender maaske for flere Aar stanser vor Fremgang? Nej, det kan Københavns Arbejdere ikke være bekendt!". Dette citat viser, at Pio synes, at arbejderne skal forhindre deres fjender i at standse arbejdernes fremgang, altså deres mulighed for at samle sig og kæmpe for mere frihed. Desuden skriver han: "samlede i tusindvis vil vi stille vore Fordringer og love hverandre at staa Last og Brast indtil Sejren er vor!". Dette citat fortæller, at Pio mener, at hvis arbejderne samler sig i fællesskaber og organisationer, kan de nå langt i kampen for frihed. Og de er villige til at kæmpe denne kamp, således at de kan frigøre sig.

Ifølge Pio ville arbejderne altså holde mødet den 5/5-1872, fordi de gerne ville organisere sig og frigøre sig fra de borgerlige, kapitalisterne og magthaverne. De borgerlige ønskede dog ikke denne frigørelse, og ville prøve at stoppe den, og få arbejderne til fortsat at være afhængige af dem. Det er derfor rimeligt at antage, at dette var grunden til, at de forbød arbejdernes møde. Pio havde dog erklæret, at arbejderne var villige til at kæmpe for deres sag, og det er derfor ikke urimeligt at antage, at dette var grunden til, at mange af dem på trods af forbudet og arrestationen valgte at møde op til mødet alligevel. Dette trods af forbudet gjorde dog som sagt, at politi og militær, altså en del af arbejdernes fjender, angreb de fremmødte, og det var altså som sagt sådan det endte i "Slaget på Fælleden".

Kort sagt, kan man altså sige, at det kom til "Slaget på Fælleden", fordi det ifølge Pio var sådan, at arbejderne ville kæmpe for deres frigørelse, og derfor, på trods af et forbud, mødte frem til mødet, som de borgerlige havde forbudt, fordi de ikke ville have, at arbejderne skulle have denne frigørelse.


Kilden "Maalet er fuldt!", er skrevet af Louis Pio. Den må siges at være pålidelig med henblik på Pios tanker, altså at det er pålideligt, at han har følt det som han skriver. Men i og med, at den kun er skrevet af ham, som var stærkt imod de borgerlige, og stærkt for arbejderne, kan den nemt være farvet. Det er således ikke sikkert, at den del, som beskriver hvad de borgerlige mener, er pålidelig, forstået på den måde, at det ikke er til at vide, om de borgerlige har tænkt sådan, eller om det bare er noget Pio siger. Det er heller ikke sikkert, at den del, som beskriver arbejdernes tanker, er fuldstændig pålidelig. Det er det ikke, fordi man ikke ved, om alle arbejderne har tænkt sådan, eller om det kun er Pio.
Vil du se hele kilden, "Maalet er fuldt!", kan du gå ind på hjemmesiden: www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/